ESA title
Back to Index English
Science & Exploration

N° 20–2023: Invitation af medierne: Kick-off arrangement for Huginn-missionen i København, Danmark

15 May 2023

Medierepræsentanter inviteres til kick-off arrangementet for Huginn-missionen med den danske ESA astronaut Andreas Mogensen den 22. maj mellem kl. 14:00 og 16:00 CEST. Aktiviteter i Danmark, der er forbundet med hans mission, vil blive introduceret i Industriens Hus i København, Danmark.

Andreas vil møde Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Han vil også møde uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, ESA's direktør for Human and Robotic Exploration, David Parker, samt flere repræsentanter fra industrien.

Kick-off arrangementet vil også inkludere åbningen af den danske udstilling "Jobs i rumindustrien", som fremhæver karriereveje for danske lærlinge, der arbejder i rumindustrien. Udstillingen vil blive vist på karrieremesser rundt omkring i Danmark under Andreas' mission til Rumstationen.

På event- og udstillingsstanden fremviser projektleder Henrik Helsgaun samt udstillingsudvikler Tina Dalhoff fra Experimentarium tekniske artefakter, som vil kunne opleves på 5 rumrejsen-udstillinger i Danmark, samt til en lang række forskellige Rumrejsen-events, som kommer rundt i hele Danmark.

Andreas vil begive sig ud på sin Huginn-mission senere på sommeren og rejse til Den Internationale Rumstation (ISS) som den første ikke-amerikanske pilot på SpaceXs Crew Dragon. Andreas vil opholde sig på ISS i cirka seks måneder, hvor han vil udføre videnskabelig forskning og repræsentere Europa i rummet.

Medierne bedes venligst registrere sig til arrangementet ved at sende en e-mail til Camille Weigel, presseansvarlig for Dansk Industri, via cawe@di.dk.

Program (tider i CEST):

14:00 – Velkomst og introduktion ved moderator og journalist Anders Høeg Nissen.

14:05 – Taler ved direktør for Dansk Industri, Lars Sørensen, uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, ESA's direktør for Human and Robotic Exploration, David Parker, samt formand for det danske projekt "Rumrejsen's" styregruppe og prorektor på DTU, Rasmus Larsen.

14:30 – Tale af ESA-astronaut Andreas Mogensen om hans træning og mission.

14:40 – Tale af professor John Jørgensen og seniorforsker Peter Thejll om to af de danske eksperimenter på Huginn-missionen.

14:50 – Tale af direktør for Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lolck, direktør for Astra, Mikkel Bohm, og programleder for Experimentarium, Sheena Laursen, om de forskellige projekter og udstillinger i Danmark, der er relateret til Huginn-missionen.

15:00 – Officiel åbning.

15:05 – Mulighed for at tage billeder.

15:10 – Besøg i udstillingsområdet.

15:45 – Arrangementets afslutning.

Deltagere:

-          ESAs direktør for Human and Robotic Exploration David Parker

-          ESA-astronaut Andreas Mogensen

-          Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik

-          Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund

-          Direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen

-          Direktør for Naturvidenskabernes Hus Maiken Lykke Lolck

-          Direktør for Asta Mikkel Bohm

-          Programleder for Experimentarium Sheena Laursen

-          Professor John Leif Jørgensen (DTU) og seniorforsker Peter Thejll (DMI)

-          Programleder for Rumrejsen Kenneth Majkjær

Følg ESA på:

ESA Space Flight Twitter

ESA Instagram  

ESA Facebook

ESA Youtube

Følg Andreas og hans Huginn mission på hans sociale medier:

Andreas Mogensen's Instagram

Andreas Mogensen's Facebook

Andreas Mogensen's Twitter

Billeder

https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Images

https://www.flickr.com/photos/andreasmogensen

Videoer

Andreas Mogensen at ESOC - What an astronaut needs to know

Sound Bites - English

Vilkår og betingelser for brug af ESA-billeder:

www.esa.int/spaceinimages/ESA_Multimedia/Copyright_Notice_Images

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ESA-billeder, bedes du kontakte os direkte på spaceinimages@esa.int.

Om Den Europæiske Rumorganisation

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er Europas indgang til rummet.

ESA er en mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1975 med missionen om at forme udviklingen af Europas rumkapacitet og sikre, at investeringer i rummet kommer borgerne i Europa og verden til gode.

ESA har 22 medlemslande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Slovenien, Slovakiet, Letland og Litauen er associerede medlemmer.

ESA har etableret formelt samarbejde med fire medlemslande i EU. Canada deltager i visse ESA-programmer under en samarbejdsaftale.

Ved at koordinere de finansielle og intellektuelle ressourcer hos sine medlemmer kan ESA gennemføre programmer og aktiviteter, der strækker sig langt ud over enkelte europæiske landes rækkevidde. Organisationen arbejder især sammen med EU om implementeringen af Galileo- og Copernicus-programmerne samt med Eumetsat om udviklingen af meteorologiske missioner.

Læs mere om ESA på www.esa.int.