ESA title
Back to Index Czech Dutch English Estonian Finnish French German Greek Hungarian Italian Irish Norwegian Polish Portuguese Romanian Spanish Swedish
Science & Exploration

N° 45–2021: Opsendelse af Webb på Ariane 5 for at afsløre universets hemmeligheder

25 December 2021

James Webb-rumteleskopet blev opsendt på en Ariane 5-raket fra Det europæiske rumfartscenter i Fransk Guyana klokken 13:20 CET den 25. december og ud på en spændende mission for at afsløre universets hemmeligheder.

Efter at teleskopet var blevet sendt op med og adskilt fra raketten, bekræftede Webbs udsendelsesmissionscenter i Baltimore, USA, at Webb-teleskopet havde udfoldet sine solpaneler og var i god stand, hvorved affyringen kunne betegnes som en succes.

 I de kommende måneder vil Webb, som er opstået af et internationalt partnerskab mellem NASA, ESA og Det canadiske rumagentur, CSA, svæve ud til sin destination: det andet Lagrange-punkt (L2), hvor det vil studere universet infrarødt.

 ”Affyringen af Webb er en kæmpe fejring af det internationale samarbejde, som har gjort denne fremtidens mission mulig. Jeg vil gerne takke alle, som har været med til at designe, bygge og affyre dette ambitiøse teleskop, for at have gjort denne dag mulig. Snart modtager vi Webbs nye syn på universet og de spændende videnskabelige opdagelser, som det vil foretage”, siger Josef Aschbacher, generaldirektør i ESA.

 ”James Webb-rumteleskopet repræsenterer den ambition, som NASA og vores partnere opretholder om at drive os fremad ind i fremtiden”, siger administrator i NASA, Bill Nelson. ”Løftet bag Webb er ikke, hvad vi ved, hvad vi vil opdage; det er, hvad vi endnu ikke forstår eller endnu ikke kan begribe om vores univers. Jeg kan ikke vente, til vi får at se, hvad teleskopet vil afsløre for os!”

 ”CSA er stolt over at have bidraget med vigtige instrumenter til dette storslåede, internationale partnerskab som del af en global bestræbelse på at sætte gang i det næste store videnskabelig spring. Canadiske astronomer glæder sig til at benytte data fra Webb og drage fordel af de fantastiske videnskabelige muligheder, som dette enestående observatorium giver”, siger formanden for CSA, Lisa Campbell.

Webbs rejse ud i rummet

Webb-observatoriet skulle foldes omhyggeligt ind i den specialtilpassede Ariane 5-beklædning ved start, som blev smidt af omtrent tre minutter efter affyringen. Ariane 5 indledte derefter en særlig rullemanøvre for at beskytte Webb mod strålingen fra solen. Efter 27 minutter blev teleskopet udløst, og den øverste etage blev stødt væk.

 ”Jeg er meget glad for og stolt over, at de mange facetter og pålideligheden ved Ariane 5 har gjort lanceringen af en sådan banebrydende mission mulig. Dette er en hyldest til de færdigheder og den dedikation, som eksisterer blandt de involverede hold”, siger Daniel Neuenschwander, direktør for rumtransport i ESA.

 ESA’s ESTRACK-netværk med stationer på jorden spiller en nøglerolle i sporingen af Ariane 5 og Webb efter affyringen og indtil adskillelsen.

 Nu, hvor teleskopet befinder sig oppe i rummet og er på vej til L2, undergår Webb en kompleks udfoldningssekvens. I de følgende måneder vil der blive tændt for instrumenterne, og deres kapaciteter afprøves. Efter et halvt år i rummet starter Webb med sine videnskabelige rutineobservationer.

Hvis vi ser lidt længere ud i fremtiden

Webb vil se længere ind i vores oprindelser: Fra universets første galakser over fødslen af stjerner og planeter til exoplaneter med potentiale for liv og vores eget solsystem.

 ”Ideen med Webb startede med en drøm hos astronomer om at kunne observere fødslen af de første galakser i det tidlige univers, men teleskopet vil være i stand til at gøre langt mere end det, nogen havde håbet”, siger Günther Hasinger, videnskabsdirektør i ESA.

 ESA bidrog til to af de fire videnskabelige instrumenter, som befinder sig om bord på Webb: NIRSpec og MIRI. ”Det skyldes den utrolige dygtighed, som eksisterer i den europæiske industri og blandt det videnskabelige kollektiv, at udviklingen af sådanne komplekse instrumenter var mulig”, tilføjer Günther. 

 ”Vi ser nu frem til at modtage de smukke billeder og spektra, som Webb vil indhente. Den europæiske sammenslutning af astronomer er spændt på at se resultaterne af de 33 % tilgængelige observationstid, de vandt konkurrencedygtigt for Webbs første år,” siger Antonella Nota, der er Webb-projektvidenskabsmand i ESA.

 I al den tid Webb-missionen varer, vil der være 15 ESA-astronomer, som arbejder med teleskopfunktionerne.

Mere om Webb

Nyhedsopdateringer om Webb

ESA -startsæt (tilgængeligt på 6 sprog)

Interaktiv ESA -brochure (tilgængelig på 6 sprog)

 

Billeder

Billeder af Webb

Webb-lanceringskampagne på Flickr

Billeder af Ariane 5

 Sæt med billeder til udskrivning eller projektion: https://www.esa.int/About_Us/Exhibitions/Webb 

 Vilkår og betingelser for brug af ESA-billeder:

https://www.esa.int/spaceinimages/ESA_Multimedia/Copyright_Notice_Images

For spørgsmål eller yderligere oplysninger om ESA-billeder, bedes du direkte kontakte spaceinimages@esa.int.

 

Videoer

Webb-videoer

Webb-animationer, optagelser for fagfolk

B-roller for Webb-lanceringskampagne

 Vilkår og betingelser for brug af ESA-videoer:

https://www.esa.int/spaceinvideos/Terms_and_Conditions

For spørgsmål eller yderligere oplysninger om ESA -videoer, bedes du direkte kontakte spaceinvideos@esa.int

Om Den Europæiske Rumorganisation

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er Europas gateway til rummet.

ESA er en mellemstatslig organisation oprettet i 1975, hvis mission er at forme udviklingen af Europas rumudforskning og sikre, at investeringer i rummet giver fordele for borgerne i Europa og resten af verden.

ESA har 22 medlemsstater: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Slovenien, Letland og Litauen er associerede medlemmer.

ESA har etableret et formelt samarbejde med seks EU-medlemsstater. Canada deltager i nogle ESA-programmer under en samarbejdsaftale.

Ved at koordinere sine medlemmers finansielle og intellektuelle ressourcer kan ESA gennemføre programmer og aktiviteter langt uden for et enkelt europæisk lands rækkevidde. Organisationen arbejder især med EU om gennemførelse af Galileo- og Copernicus-programmerne samt med Eumetsat om udvikling af meteorologiske missioner.

Få mere at vide om ESA på www.esa.int

For yderligere oplysninger:

 ESA Newsroom og Media Relations Office – Ninja Menning

E-mail: media@esa.int

Tlf.: +31 71 565 6409